 |
| << Forrige | Nov.-dec. 2011 | Næste >> |
|
||||||||||||
|
||||||||||||
| Månedens sang | ||
| 1. | Skyerne gråne, og løvet falder, fuglene synge ej mer, vinteren truer, og natten kalder, blomsterne sukke: det sner! Og dog bære blus vi med glæde! |
|
| 2. | Vinteren kommer, og sneen falder, blomsterne visne i muld, isen optøs ej af gråd for Balder, tårerne stivne af kuld! Og dog bære blus vi med glæde! |
|
| 3. | Solhvervet kommer, og bladet vendes, dagene længes på ny, solskinnet vokser, og vintren endes, lærkerne synge i sky. Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 4. | Årene skifte af gru for ælde, skjaldene give dem ret, fuglene alle hvert år må fælde, ellers de fløj ej så let: Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 5. | Fuglene flyve som vind på vinger let over vildene hav, skjaldene flyve, som rimet klinger, glat over slægternes grav! Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 6. | Hjerterne vakle, når højt de banke, drages til fuglenes spor, lyset dog sejrer, den mørke tanke flygtende synker i jord. Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 7. | Salmerne klinge, og klokker kime, spotte med sneen ved jul, vinteren må sig med våren rime, smelte for solen i skjul! Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 8. | Troende hjerter i vinterløbet føde den liflige vår, trykke den til sig i barnesvøbet med et lyksaligt nytår! Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| 9. | Bethlehems-barnet i krybberummet, det er den evige vår, troende hjerter det har fornummet: Jul gør lyksaligt nytår. Derfor bære blus vi med glæde! |
|
| N. F. S. Grundtvig, 1847 | ||
 |
||
| Efterår | ||